fredag den 7. oktober 2011

5 uundværlige hårprodukter

 

Her er mine favoritter, når det gælder styling af mit hår. Som I kan se, har jeg en forkærlighed for Tigi's produkter. De er farverige, sjove at se på og virker glimrende.

Min lifesaver er helt sikkert Tigi's After Party. Den giver mit hår det bedste finish efter føntørring. Giver glans og lægger evt. antenner ned. Jeg bruger den hver evig eneste dag og kan ikke undvære den.

Som varmebeskyttende middel bruger jeg Tigi's Fashionista Smooth & Shine. Den virker godt, mit hår ser ikke tørt ud efter føntørring. Jeg er især glad for den, fordi den giver lidt mere glans og intet hold. Glimrende til hverdag.

Når jeg har en dårlig hårdag, redder Osis Dust It altid dagen. Den er kendt i blogland, så jeg behøver ikke beskrive den nærmere.

Jeg bruger Redkens Align 12 som varmebeskyttende middel, når jeg vil have mere fylde og hold i håret, uden at jeg behøver at putte Dust It i nyvasket hår. Men den er egentlig beregnet til glattejernsbrug.

Når jeg skal til fest, er Tigi's Headrush perfekt som prikken over i'et. Den giver fantastisk shine, uden at fedte eller give hold i frisuren.

Alle produkter kan købes billigere på eBay eller Lookfantastic.com.
Spørg løs, hvis du vil vide mere om mine hår-vaner :)

0 kommentarer:

Send en kommentar